Som de fleste ved er vi delt ind i madhold á ca. 3-5 spejdere. Ikke nok med at vi laver mad i holdene vi sover også i 2. Lyngby's velkendte bivuakker m.m. Udover div. skænderier om hvor vi skal tilbringe natten, hygger vi os selvfølgelig også efter dagens lange strabadser.
JA, det lyder jo alt sammen meget sukkersødt, MEN...... husk, at dette er en RIGTIG vandretur op ad Hallandsåsen; og ikke mindst dens mangfoldige vandfald og klipper. Kort sagt en tur hvor man lærer sine, og andres grænser at kende.
Øhh hvad skal vi have med ????
Tjaa, da det mere- eller mindre er en overlevelsestur, skal vi medbringe ALT maden hjemmefra. Vi skal dog også huske at der skal være lidt plads tilbage til:
· Varmt tøj
· Underlag
· Sovepose
· Regntøj
· Slik m.m.
· Vandrestøvler (det er til stor fordel, hvis de er af en rimelig god kvalitet)
· SYGESIKRINGSKORT, også det blå!
· Gyldigt billede ID, LÆS: kørekort eller Pas, gælder alle!!!
Helsingør - Helsingborg / Helsingborg - Helsingør
Den svenske regering har med virkning fra 4. januar 2016 indført en lov, der gør at Scandlines Helsingør-Helsingborg skal kontrollere og sikre, at alle rejsende, der ankommer til Sverige, er i besiddelse af gyldig ID-legitimation med foto (Pas, gyldigt nordisk kørekort * eller godkendt EU ID -kort). Børn under 18 år, som rejser ifølge med forældre med gyldigt pas eller foto-ID, behøver ikke fremvise identitetskort. Scandlines Helsingør-Helsingborg gennemfører kontrollen forud for lastning/påstigning i Helsingør, og vi beder alle vore rejsende til at have ID-legitimation parat i forbindelse med billetkontrollen. Gælder medborger i Danmark eller et andet nordisk land
Tekniske fakta:
Tilmelding: senest 24/3 2024
Prisen for turen er det I vælger at bruge på at købe proviant!
Vi mødes på Stengård Station, torsdag den 28/3 kl. 06:45
Og ankommer igen på Stengård Station mandag den 1/4 ca. kl. 15:00
NØDTELEFON: Jacob 4078 1193 eller Just 2022 1117
Mest for Santee, vi vil være jer behjælpelig med madplan/indkøb/pakkeliste hvis det bliver nødvendigt. Spørgsmål svares gerne på, santee@2lyngby.dk