Fredag 10. april 2026 afholdte Gladsaxe Kommune prisuddeling for foreningerne i kommunen. Mette var indstillet som årets ungdomsleder, og hun vandt!
Borgmesteren sagde blandt andet: “Mette hædres for mere end 25 års engageret indsats i spejderlivet og for sit stærke arbejde med de yngste spejdere i 2. Lyngby Optaya. Hun skaber trygge, inkluderende fællesskaber og som ildsjæl gør hun altid mere end forventet og sætter fællesskabet først.”
Stort tillykke til Mette, det er så velfortjent, vi er meget glade for Mettes indsats i 2. Lyngby Optaya og håber inderligt på at hun bliver ved de næste 25 år, mindst.